7 tricks til den reneste opvask

Det er ganske få ting, der sætter tålmodigheden på prøve som en opvaskemaskine, der ikke har rengjort servicet ordentligt. Vi har samlet en guide med syv nyttige tips til at optimere din opvaskemaskine.

1. Få varmt vand i rørerne

Tænd for den varme hane i din vask inden du starter opvaskeren. Dette sikrer at der er varmt vand i rørerne og at der altså derved kommer varmt vand i maskinen allerede fra start.

2. Afkalk opvaskemaskinen

Husk at afkalk din opvaskemaskine i ny og næ – præcis som med din kaffemaskine. En let måde at gøre det på er at placere en kande med omtrent en halv liter eddike på den øverste hylde. Derefter starter du blot opvaskeren som du plejer og maskinen vil selv lade eddiken komme ud i rørerne.

3. Få renset filteret

Det er vigtigt, at du husker at rense filteret, så madrester og andet skidt ikke sidder fast. Du kan eventuelt bruge en gammel tandbørste til at komme helt ind de steder, hvor der kan sidde skidt som vi ikke ønsker i vores opvaskemaskine.

4. Rent og beskidt

Lav to styks magneter – en der står RENT på og en der står BESKIDT på. På den måde er man fri for at blive spurgt om, hvorvidt det er rent eller ej – og måske giver det endda anledning til, at andre i husstanden tømmer maskinen når det er rent.

5. Skyl servicen, inden det kommes i opvaskemaskinen – men KUN hvis det er MEGET beskidt

Brug rensemiddel til ekstra ihærdigt skidt inden du putter det i opvaskemaskinen. Så er der større sandsynlighed for, at det kommer rent ud.

6. Sorter bestikket

Når du smider bestik i maskinen så sørg for at placere gafler i ét hul, knive i et andet og så fremdeles. Det gør det uhyrligt meget lettere når opvaskemaskinen skal tømmes senere.

7. Tøm den nederste hylde først

Det er mest optimalt at tømme den nederste hylde i opvaskemaskinen først. På den måde undgår du at overskydende vand fra øverste hylde drypper ned på dit rene service.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler