Genialt trick: Smid ikke dine citronskaller ud

When life gives you lemons - så brug dem til noget fornuftigt. Med dette nemme og miljøvenlige trick, får du en skinnende ren opvaskemaskine og service uden at bruge hverken knofedt eller skrappe kemikalier.

Hvis dine tomme citronskaller eller overskydende skiver ofte lander i skraldespanden, så skal du læse med her. Du kan nemlig med fordel bruge dem som et billigt, miljøvenligt alternativ til dyre, skrappe vaskemidler. Citronsyren i citroner er nemlig med til at opløse kalk og fedt, som har sat sig fast i din opvaskemaskine eller på dine tallerkner, glas og bestik. Så næste gang du laver citronfromage, skal du gemme citronskallerne, så opvaskemaskinen og aftenens service også kan få gavn af den syrlige frugt.

Sådan gør du

  • Læg dine citronskaller i opvaskerens bestikskuffe, eller et andet sted hvor de ikke slynges rundt under vasken.
  • Kør en almindelig vask med sæbe, og vent til maskinen er helt færdig.
  • Nu har du en skinnende ren opvaskemaskine og service, som dufter friskt af et strejf af citron.

Mest læste artikler