Hvor ofte skal fryseren rengøres?

Du tænker nok ikke så tit over det, men jo oftere du åbner og lukker din fryser, desto oftere skal den rengøres. Læs med nedenfor, og få ekspertens svar på, hvor ofte du egentlig bør rengøre din fryser.

Sådan ved du, at din fryser skal afrimes

”Hver gang du åbner døren, så lukker du varm luft ind, og det er med til at skabe kondens i fryseren. Noget som igen fører til rim og is.”, siger Else Liv Hagesæther, der er rengøringsekspert og forfatter til bogen ’Rent – så enkelt!’.

Derudover tilføjer hun, at når der har dannet sig et lag af rim og is på indersiden, er dette et tegn på, at fryseren skal afrimes. Hvis ikke du får afrimet fryseren, kan det nemlig betyde at fryseeffekten reduceres. 

Læs også: Hvad kan fryses ned? | En lang liste over ting, der kan fryses

Hvor ofte skal du afrime din fryser?

”Hvor ofte den skal gøres ren, afhænger af, hvor meget mad der er i fryseren, og hvor ofte den bruges.”, forklarer Else Liv Hagesæther.

Dog anbefaler hun, at fryseren skal rengøres mindst én gang om året. 

Hvordan rengøre du din fryser mest effektivt

Det tager ikke mere end 10-15 minutter at få afrimet fryseren. Alt du skal gøre, er at slukke den, og tage alt ud. Herefter placeres en gryde med kogende vand i og døren lukkes.

Dermed får dampen isen til at smelte. Efterfølgende kan man vaske den resterende is og vand af med en fugtig klud og tørre godt efter. Så skulle fryseren være så god som ny, og der kan igen sættes strøm til og madvarerne kan komme tilbage.

Kilde: www.kk.no

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler