Sådan fjerner du blå striber fra toiletrens i toiletkummen (eller bare de grimme mørke mærker)

Sådan fjerner du blå striber fra toiletrens i toiletkummen (eller bare de grimme mørke mærker)

toiletplayNår det samme spørgsmål bliver stillet igen og igen, så må det være fordi at spørgsmålet er relevant.

Den her mail modtog jeg fra Susanne forleden, og den vil jeg gerne dele med dig, fordi du måske kunne have glæde af svaret også.

Susanne skriver:

Hej Louise, 

Jeg har problemer med blå striber i mit toilet. Farven er en afsmitning fra min toiletrens. Og nu vil den altså ikke forsvinde igen. Hvad kan jeg gøre?

Hilsen Susanne. 

Oh jo, det vil jeg gerne give er svar på.

Eller give mulige bud på løsningsforslag, for det er nemlig ikke 100 % sikkert, at problemet med farven kan løses.

Desværre!

Men først og fremmest.

Farvestoffer er normalt komplet overflødige i rengøringsmidler. Dog lige med undtagelsen i toiletrens. Det kan være en stor fordel, at tilføje et farvestof til toiletrens, fordi du så bedre kan se om du får påført toiletrens rundt i hele toiletkummen.

Altså for brugervenlighedens skyld.

Bagsiden af den fordel er dog, at man i enkelte tilfælde oplever, at toiletrens kan give en farveafsmitning i toiletkummen.

Det er uheldigt.

Og grimt.

Det kan enten ske, fordi at toiletrens binder med allerede eksisterende belægninger i toilettet, som toiletrens ikke helt er i stand til at opløse og fjerne. Eller det kan simpelthen ske fordi, toiletkummens overflade er meget sart og modtagelig. 

Så hvad gør man så?

Det er min anbefaling, at du afprøver følgende:

1. Du renser dit toilet igen og igen med en toiletrens uden farvestof.
2. Du renser dit toilet med en stærk kalkrens, da den typisk vil fjerne de genstridige belægninger, som en almindeligt toiletrens ikke kan fjerne.
3. Du kan lave en pasta af vand og et vaskepulver med blegende effekt og smøre på overfladen.
4. Du kan rense toilettet som i vidoen her (SE VIDOEN – KLIK HER).

#Bonusinfo:

Det vil være fristende, at forsøge sig med klor i rå mængder. Men det anbefaler jeg absolut ikke, da klor og syreholdige produkter aldrig bør blandes. Det vil udvikle giftige dampe. Og i toiletrens er der typisk syre.

I det hele taget anbefaler jeg ikke, at man nogensinde forsøger sig frem med blandinger af alverdens rengøringsmidler. Rengøringsmidler er kemikalier.

Uanset, om du bikser med mørke mærker af snavs eller blålige striber efter en toiletrens, så håber jeg at mine toiletrensefif her er til din inspiration, og at du har mod på at give opgaven et forsøg.

Det er langt fra så besværligt, som man skulle tro at få et skinnende rent og lækkert toilet.

Til gengæld er det arbejdet værd.

Enjoy ♥

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj

Mest læste artikler