SÅDAN FJERNER DU DÅRLIG LUGT I DIT SPORTSTØJ

SÅDAN FJERNER DU DÅRLIG LUGT I DIT SPORTSTØJ

Kender du det?

Dit ellers meget fine sportstøj er begyndt at lugte dårligt.

Selv efter det er vasket.

Og du vasker det endda præcist efter vaskeanvisningen.

dårlig lugt i sportstøjAlligevel lugter det dårligt, eller også kommer det til at lugte dårligt, ligesom du bliver varm og sveder i det igen.

Det som lugter dårligt, er i udgangspunktet altid mikroorganismer.

Altså fra sved.

Og det du skal vide i forhold til, at fjerne den dårlige lugt fra dit sportstøj er, at mikroorganismerne skal slås helt ned for, at de ikke blot igen og igen kommer til at vokse og afgive den dårlige lugt.

Så det du skal gøre er…

1. Lave en opløsning af et rengøringsmiddel med desinficerende effekt
2. Lægge dit tøj i blød i 20 minutter
3. Tag tøjet op og hæng det til tørre indtil næste dag
4. Vask dit tøj helt normalt efter vaskeanvisningen

Okay, det helt store rengøringsfif finder du så i punkt 3.

Det tager tid at nedbryde de lugtende mikroorganismer. Og det er netop derfor helt afgørende, at rengøringsmidlet med den desinficerende effekt får en lang nok virketid.

Så det som afgør, om de lugtende mikroorganismer bliver nedbrudt er altså virketiden, og det er derfor, at punkt 3 på min liste her er så vigtig.

Til gengæld lover jeg dig, at hvis du gør som jeg anbefaler det, så kan du fjerne den dårlige lugt fra dit løbetøj nemt og effektivt.

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basiccelan.dk

Mest læste artikler