Skimmelsvamp forsvind fra mit åsyn

Skimmelsvamp forsvind fra mit åsyn

Små sorte pletter eller måske endda ligefrem store sorte plamager af skimmelsvamp er ikke ligefrem sagen vel? Hverken pænt eller sundt for dig.

Vidste du at, skimmelsvampe spreder sig via bittesmå svampesporer i luften. Og at balladen især opstår når svampesporerne ligefrem vokser sig til pletter og plamager af skimmelsvamp. Svampesporer bliver til skimmelsvamp ved optimale vækstbetingelser som er en høj relativ luftfugtighed. De vokser bedst og med stor fart i fugtige omgivelser med en høj luftfugtighed (relativ luftfugtighed > 70 %).

Skimmelsvamp er et meget almindeligt problem og ses typisk på fugtige overflader. Fx. lofter, vægge, gulve, paneler, sanitære områder, vindueskarme og lignede. Det er relativt nemt at rengøre på skimmelsvamp, men der er til gengæld mere udfordrende at forbygge mod nye forekomster af skimmesvamp!

Har du pletter eller plamager af skimmelsvamp, så kan du nemt vaske dem ned med en opløsning af et godt universalt rengøringsmiddel, og du kan efterfølgende behandle overfladen med et rengøringsmiddel med desinficerende effekt (eller brug fx. bare gode gamle produkter som atamon eller rodalon).

Den store udfordring er, at forbygge imod at skimmelsvampen skal komme igen. Det ses nemlig meget hyppigt, at efter man har vasket ned og fjernet skimmelsvampen vil der efter en tid blive dannet nye kolonier af skimmelsvampen.

Sagen er den, at det mest afgørende i bekæmpelsen af skimmelsvamp er, at finde kilderne til den forhøjede luftfugtighed som er årsagen til de gunstige vækstbetingelser for skimmelsvampen.

Så hvad skal der til for at få luftfugtigheden ned? Hvilke ting kan man med fordel overveje?

1. At lufte ud 10 minutter 2 gange om dagen.
2. At lufte ud og tørre af når du har været i bad.
3. Bruge emhætten når du laver mad.
4. At tørrer tøj udenfor
5. At holde samme temperatur i alle rum og undgå kondens
6. Sørge for at alle udluftningskanaler virker

Konklusionen er altså, at skimmelsvamp sagtens kan vaskes ned, men at skimmelsvamp elsker høj luftfugtighed og hurtigt vender tilbage ved de rette vækstbetingelser. Opgaven er derfor ikke kun at fjerne skimmelsvamp, men mindst lige så meget at sørge for at den ikke kommer igen.

Kærlig hilsen
Louise

PS. Hvad er dine erfaringer og har du nogle fif du vil dele med mig?

Mest læste artikler