5 fejl, der ødelægger dine håndklæder

Du har nok tit undret dig over hvorfor dine nyvaskede håndklæder er helt stive, hvorfor makeuppen ikke vil gå af dem eller hvorfor dine nye håndklæder har mistet farven så hurtigt? Du har højest sandsynligt begået mindst én af disse fem fejl. Se her, hvordan du kan undgå dem i fremtiden.

1. Du tørrer ikke dine håndklæder korrekt

Hvis du tørrer håndklæderne for hårdt efter en vask, vil fibrene i stoffet ødelægges, og du vil derfor få et helt stift håndklæde. 

Hæng i stedet dit håndklæde til tørre efter en vask, så stoffet herved kan ”ånde”. Hvis du tørrer håndklædet i tørretumbleren, så sørg for at ryste det grundigt mellem vask og tørring. Herved fjernes eventuelle fnug, der sætter sig på overfladen.

2. Du bruger for meget vaskemiddel

Meget vaskemiddel gør dine håndklæder stive, og der er slet ikke brug for så store mængder. Håndklæder opsuger mest sæberester og døde hudceller, og indeholder derfor ikke så mange bakterier, som de fleste fejlagtigt tror. 

Anvend i stedet eddike som alternativt vaskemiddel. Du kan også halvere mængden af det vaskemiddel, som du bruger ved en normal vask.

Er dine håndklæder meget beskidte så forlæng skylletiden i stedet for at øge mængden af vaskemiddel.

3. Du bruger skyllemiddel

Skyllemiddel forhindrer håndklædet i at optage vand, og dette kan medføre, at det får en voks-agtig overflade. Undlad derfor skyllemiddel helt. Du kan med fordel anbringe et par tennisbolde i tørretumbleren, da det bibeholder håndklædernes blødhed.

4. Du bruger et håndklæde til at fjerne din makeup

Makeuprester på håndklæderne er ikke alene grimme – de er også meget svære at få af igen! Makeup giver ofte permanente pletter på håndklæder. Derfor bør du anskaffe dig nogle vaskeklude, som alternativ til at fjerne din makeup. Er skaden sket, kan du komme lidt makeupfjerner på pletten, inden du vasker håndklædet.  

5. Du vasker farvede håndklæder med alt for høj temperatur

Hvide håndklæder kan godt tåle høje temperaturer – det er faktisk bedre end at bruge skyllemiddel! Farvede håndklæder mister dog farven og føles samtidig grove på huden.

Vask dine hvide håndklæder med lavere grader og med rengøringsmiddel, der er beregnet til lavere temperaturer. Forlæng skylletiden fremfor at øge mængder af rengøringsmiddel.

Held og lykke! 

Mest læste artikler