Bruger du unødvendigt meget vaskepulver?

Danskerne har en tendens til at bruge for meget vaskepulver, når de vasker tøj. Læs her, hvordan du doserer dit vaskepulver rigtigt.

Hver eneste dag bliver der brugt unødvendigt meget sæbe til tøjvask, hvilket kan have store konsekvenser for både dig og miljøet. Problemet skyldtes i høj grad af, at folk ikke ved, hvordan de doserer vaskepulveret rigtigt – eller at de blot ignorerer de anvisninger, der findes bag på vaskemidlet.

Vandets hårdhedsgrad bestemmer mængden

På bagsiden af dit vaskepulver har producenten angivet, hvordan du skal dosere deres fabrikat. Hvert produkt er forskelligt og det er mængden af enzymer i sæben, som afgør hvornår dit tøj bliver rent.

Producentens anvisninger skal dog tilpasses dit vands hårdhedsgrad. Jo hårdere dit vand er, desto mere sæbe skal du tilsætte. Hårdt vand betyder, at vandet indeholder meget kalk, som nedbryder sæbens enzymer, og derved forringer sæbens effekt.

Du kan tjekke din kommunes vand hårdhed her.

Producentens doseringsvejledning tager desuden også hensyn til mængden af vasketøj (i kilo) og hvor snavset tøjet er.

Så tjek dit vaskepulver og dit vands hårdhedsgrad, og tilpas mængden af sæbe herefter. Hvis vandet er til den hårdere side, skal du tilføje lidt ekstra sæbe, for at kunne opnå den ønskede effekt.

Konsekvenser ved overdosering

Der er mange konsekvenser forbundet med overdosering af sæbe. Hvis du bruger for meget sæbe, vil du først og fremmest skabe et overforbrug, og økonomisk set vil du bruge unødvendigt mange ekstra penge på vaskemiddel.

Derudover vil overdosering kunne ødelægge dit tøj og efterlade sæberester. Sæbe og andre kunstige kemikalier kan ved nærkontakt med huden give hudirritationer og på længere sigt allergi.

.. Og ser man det fra et samfundsmæssigt synspunkt, skader og overbelaster overdosering af sæbe og andre kemikalier, miljøet voldsomt.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du altid vaske nyt tøj

Vibeke Riisberg, Ph.d., tekstildesigner og lektor udtaler: “Vi fokuserer hele tiden på, hvordan fibrene er dyrket og fremstillet frem for at se på, hvad det er for nogle vaskevaner, vi har. Det kunne hjælpe miljøet rigtig meget, og det er noget som forbrugeren let kan gøre noget ved”.

Danskerne er i forvejen meget bevidste om miljøet og om, hvordan man skåner miljøet i hverdagen – men en neddrosling af vaskepulveret er stadig en vane, som skal inkorporeres.

Mest læste artikler