Derfor skal du bruge sort peber i vasketøjet

Det lyder måske lidt sært at skulle krydre vasketøjet, men den er god nok - sort peber er vejen frem, hvis du har problemer med tøj, der mister farven i vask.

Twitter Print

Du kender det sikkert: Når tøjet er nyt, er farven helt skarp og strålende, men efter lidt tid og en del ture i vaskemaskinen bliver farven gerne lidt mat og kedelig.

Heldigvis findes der folk, der er villige til at afprøve lidt af hvert i håbet om en smart løsning, og det viser sig, at noget så simpelt som sort peber simpelthen kan afhjælpe problemet. 

Det lyder måske som lidt af en røverhistorie, men ifølge det amerikanske medie Pure Wow er den god nok, og det er et meget simpelt tip, der er værd at afprøve.

Sådan gør du

Når du sætter en vask over, så putter du bare sæbe i som normalt og tilføjer så en teskefuld knust sort peber i maskinen og vasker på en lav temperatur. 

Peberets ru tekstur virker så ved blidt at skrubbe tøjet, hvilket fjerner de sæberester, der ellers får tøjet til at blegne med tiden. Efterfølgende skylles peberet ud med vandet, så du ikke skal tænke mere på det og blot kan nyde de strålende farver.

Kilde: Pure Wow

Twitter Print

Mest læste artikler