Forsker afliver myter om uldvask – sådan vasker du dit uld korrekt

Det kan være svært at blive klog på, hvordan du bør vaske dit uldtøj. En norsk forsker har nu testet myterne om uldvask, og resultaterne vil overraske dig!

Twitter Print

Norsk forsker afliver myter om uldvask

Du har med stor sandsynlighed hørt det før: Dit uld vil krympe, hvis du centrifugerer det; dit uld vil krympe, hvis du kogevasker det; dit uld vil krympe,  hvis du maskinvasker det – og du må endelig ikke vaske dit uld med andet tøj.

Men er det nu også rigtigt? Den prisvindende forsker Ingun Grimstad Klepp, der til daglig er forskningschef ved Statens Institut for Forbrugsforskning (SIFO) i Norge, og doktorgradsstuderende Kirsi Laitala, har i et revolutionerende studie testet skrønerne om uldvask.

Dit uldtøj må godt centrifugeres

I undersøgelsen testede Klepp og Laitala centrifugering af behandlet såvel som ubehandlet uldtøj ved henholdsvis 400, 900 og 1400 omdrejninger i minuttet. Resultaterne viste at antallet af omdrejninger ingen indflydelse havde på uldens tendens til at krympe.

Uld tager ikke skade af at blive kogt

En anden myte forskerne testede var, hvorvidt uld tager skade af at blive kogevasket.

Både uvasket uldtøj og uldtøj, der havde vasket før, blev kogt i 10 minutter. Det uvaskede uld krøb i samme grad, som uld normalt gør ved en vask på 30 grader, og det uldtøj, der tidligere havde været vasket i maskine krøb slet ikke.

Det er således en myte, at uld tager skade af at blive kogt. Ifølge Klepp og Laitala opstår problemerne først, når ulden bliver udsat for bevægelse under kogevask.

Du må gerne vaske uld med andet materiale

Sidst, men ikke mindst, kan myten om, at uld ikke må vaskes med andet tøj, afkræftes. Så længe du vasker dit uld på et uldvenligt program med uldsæbe, vil dit tøj klare sig helt fint I en vask med andre tekstiler.

Men pas på!

Det er altså hverken centrifugering, en høj vandtemperatur eller vask med andre tekstiler der alene udelægger dit uldtøj. Men hvad er det så?

Hvis du spørger forskerne, opstår problemerne, når de ovenstående vaskemetoder blandes. Lad derfor være med at vaske dit uld med andet vasketøj på et almindeligt vaskeprogram efterfulgt af centrifugering – det er en dårlig cocktail. 

Sådan bør du vaske dit uldtøj

Klepp og Laitala’s artikel giver forskerne i stedet en række råd til, hvordan du bør vaske dit uldtøj:

  • Brug altid specialsæbe til vask af uld eller uld og silke.
  • Centrifuger til slut – også selv om du vælger at vaske i hånden.
  • Fjern snavs før det når at efterlade pletter.
  • Vask ikke for ofte – prøv hellere at lufte dit tøj.
  • Hvis uldtøjet er for lille eller forkert i form: Stræk ulden efter vask med forsigtige bevægelser, til du opnår den korrekte form og størrelse.
  • Fyld ikke maskinen for meget (lavere belastning på uldprogram), men fyld gerne op med andre tekstiler, hvis ikke du har uld nok til en hel vask.
  • Hvis du skal desinficere dit uld, så lad det kogevaske i 10 minutter på en plade i rent vand. Sørg for at beklædningen ligger HELT stille. Lad med andre ord være med at bevæge tøjet.
Twitter Print

Mest læste artikler