6 geniale værktøjer der kan hjælpe dig med at spare penge i hverdagen

Danskerne er blevet mere opmærksomme på deres forbrug end nogensinde før og hvad er mere oplagt, end at lade din smartphone hjælpe dig? Vi giver dig her 6 bud på gratis apps, der kan spare dig mange penge.

smartphone

Smartphones er blevet en stor del af vores hverdag. Mange styrer allerede husets alarmer og lys, holder øje med børnenes færden og får transportinformation via den lille lommecomputer, så hvorfor ikke også hente nogle apps, der vil kunne hjælpe dig med at få flere penge på lommen? Vi kommer her med 5 bud på apps, der kan spare dig penge og som alle kan hentes gratis til både iphone og android.

1. Spiir

Spiir er en budget-app, der kan hjælpe dig med at få styr på økonomien. Du kobler din bankkonto til app’en og derved kan appen tilgå dine bankoplysninger. Når du bruger penge, vil app’en synkronisere med din bankkonto og skabe dig det ønskede overblik over forbrug og aktiver. Som noget ekstra, gemmer app’en alle dine kvitteringer og kategoriserer selv dine udgifter.

2. Spenderlog

Spenderlog er en app, der blev lanceret i slutningen af 2017. Det er en app, der holder styr på og identificerer selv, hvilken type af forretninger dine penge er brugt i. – Selv helt ned på varekategoriniveau.

Det der er lidt ekstra smart ved denne app, er at den ud fra dine udgifter kommer med forslag til, hvordan du kan ændre dit forbrug og få det meste ud af dine penge. Det gør den på den måde, at den går ind og sammenholder dit forbrug med andre med samme sociale profil som din

3. For Resten

For Resten er en app Forbrugerrådet Tænk har udviklet, så du nemt og hurtigt kan finde opskrifter med netop de varer DU har i køleskabet. Det foregår i sin enkelhed sådan, at du I app’en skriver, hvilke råvarer du ligger inde med. Dernæst vælger du, hvilken type af mad du ønsker, og så genererer app’en forslag til retter til dig.

På den måde vil du hurtigt kunne spare en masse penge og impulskøb vil være en by i Rusland.

4. Lommebudget

Lommebudget, som i store træk er ligesom spirr, er en app der er udviklet af Penge- og Pensionspanelet. Lommebudget rent teknisk mindre indviklet end spirr og du skal ikke koble app’en til din bankkonto. Hvor de fleste ting i spirr er automatiseret, skal du her selv stå for at indtaste alle informationer om forbrug og kategorisere dem løbende. Til gengæld får du også rent grafisk et overblik over dit forbrug og en række tips til, hvordan du får dine penge til at holde længere.

5. eTilbudsavis

eTilbudsavis er en app der hjælper dig med at finde de varer du mangler, til de bedste priser. App’en skimmer alle tilgængelige tilbudsaviser, og fremhæver dem, hvor de varer du søger, har priser der er mest favorable for dig. – Og selvfølgelig kun i nærheden af dig.
En god feature i appen er indkøbslisten, hvor du kan tilføje varer du mangler, og bruge så den, når du rent faktisk står og handler.

6. Buy Me a Pie!

Buy Me a Pie er en indkøbs-app, med nogle rigtig gennemtænkte funktioner, som du helt sikkert allerede en håndfuld gange har haft brug for. En af disse, er muligheden for at dele din indkøbsliste. Funktionen her er super smart, især hvis du bor sammen med en, hvor I ofte kommer til at købe dobbelt ind. Nu kan I dele indkøbslisten, så I slipper for en masse madspild.

Mest læste artikler