5 fordele ved et smarthus

Vil du have et enklere og mere bekymringsfrit liv? I et smarthus styres næsten alt digitalt, og der er flere fordele ved at vælge smart løsninger i hjemmet.

Som tiden går kommer der ny teknologi. I løbet af de sidste år er vi blevet vant til at omstille os og håndtere aspekter af vores liv gennem teknologien. Meget er blevet lettere, da teknologien har medført, at man eksempelvis kan slippe for at gå i banken, butikker eller til posthuset. Der er sket en lignende smart revolution i hjemmet og dette bliver kaldt et smarthus.

I et smarthus styres næsten alt digitalt. Alt fra dørklokken, belysning, sikkerhed, opvarmning, vand, lydanlæg, persienner og markiser. Alt i huset behøver ikke blive styret på en og samme tid, men smarthus teknologien kan blive introduceret lidt efter lidt. Her er fem fordele ved at vælge et smarthus.

  1. Komforten vil øges med et smarthus

  2. Trygheden vil blive større med et smarthus

  3. Sikkerheden vil øges med et smarthus

  4. Smarthus vil øges effektiviteten

  5. Kontrollen vil øges med et smarthus

1. Smarthus vil øge komforten

Et smarthus vil hjælpe med at øge din komfort. Dette kunne være ved at have kontrollen over alt lys og varme via en digital kontrol. Du behøver ikke rejse dig op fra sengen for at slukke lyset, appen på din telefonen eller kontrollen vil gøre det for dig. 

Du kan også indstille tidsstyring og automatiske regler, hvilket betyder, at du ikke behøver at løfte en finger – lyset vil tænde og slukke på et bestemt tidspunkt. Du kan for eksempel bestemme at temperaturen i huset skal skrues ned om natten, men skrues op igen før næste morgen. Det samme gælder også hvis du ikke er hjemme i løbet af dagen. Her kan du skrue op for varmen inden du kommer hjem, således dit hjem bliver varmt og dejligt inden. På den måde kan du skabe et mere komfortabelt hjemmemiljø.

Denne form for kontrol vil også hjælpe dig med at spare på strømmen. Skrues der ned for varme og lys når det ikke behøves, vil strømregningen automatisk blive mindre. Du sparer en del penge ved, at kunne indstille tidsstyring på både varme og lys i et smarthus.

Det er flere funktioner i et smarthus som vil øge din komfort. Du behøver ikke længere at bevæge dig gennem hele huset for at udføre forskellige funktioner. At trække gardinerne for eller tjekke hvem der har ringet på din dør kan gøres fra ét sted. 

2. Smarthus vil øge trygheden 

Med et smarthus kan fordelen også være at trygheden bliver større. Ved hjælp af en app eller påmindelser, vil du få tidlig besked om tilfælde af brand eller vandlækage. Smarthuset kan få installeret smarte brand- og røgdetektorer, samt vandlækage sensorer. Du vil derfor altid være beskyttet hvis brand eller vandlækage skulle opstå. 

Fordelen ved en smart røgalarm kontra en almindelig, kan være at den opdager ulmebrand og elektrisk brand der producerer karbonmonoksid op til to timer tidligere. Du vil derfor blive advaret meget tidligere på grund af de termiske og optiske sensorer. Også vandlækage sensoren vil opdage lækagen tidligt og du vil i samme forbindelse blive advaret.

3. Smarthus vil øge sikkerheden 

En anden fordel ved smarthus er at sikkerheden øges.  Du vil opleve mere kontrol både indenfor og udenfor huset. Du vil få fuld kontrol over hvem som kommer og hvem som går. Med smart dørlås, vindue- og dørsensorer samt bevægelsessensorer, vil du altid vide hvad der foregår i- og rundt om huset.

På den måde kan du nemt finde frem til om ungene er hjemme fra skolen, om du huskede at lukke garagedøren, eller påmindes om en unormal aktivitet. Sikkerheden i huset er alfa omega for enhver familie, hvorfor grundlaget for at føle sig tryg og beholde roen er i højsæde. Når du forlader huset kan du sætte den i away-mode og igen få påmindelser hvis dør eller et vindue åbnes, eller hvis nogen bevæger sig inden- eller udenfor dit hjem. 

4. Smarthus vil øge effektiviteten 

Effektivitet er en af de største fordele ved et smarthus. Efter en hektisk dag med arbejde, børn og madlavning kan smart huset hjælpe dig med at gøre dagen mere effektiv.  

Med et enkelt tryk, eller ved brug af mobiltelefonen, kan du kontrollere flere teknologiske systemer i huset. Lad den elektriske støvsuger klare både støvsuging og gulvvask for dig. Gå direkte i seng og sluk derefter alt lyset i huset ved blot et enkelt tryk på telefonen. 

5. Smarthus vil øge kontrollen 

Et smarthus vil give dig total kontrol over din ejendom. Du vil altid have kontrol og vide om alt fungerer som det skal blot ved at tjekke din telefon eller en anden elektronisk controller. 

Du vil også føle mere kontrol over små dippedutter og ting i huset. Smart teknologi gør, at smarthuset bliver mere ryddeligt. Behovet for ledninger, kabler og fjernkontroller til at styre TV og musik reduceres, da en enkel kontakt eller app på telefonen gør det for dig. Dermed har du mere kontrol over genstande i huset, og det vil automatisk se mere ryddeligt ud.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler