Multifunktionalitet er det helt centrale med Kärchers våd- og tørstøvsuger, der for eksempel gør det nemmere at gøre bilen ren eller fjerne mudder og vand fra gulvet, når ungerne kommer hjem. Så kan den selvfølgelig også klare en helt almindelig støvsugning.
Den perfekte makker til hjemmeværkstedet
Når man køber en våd- og tørstøvsuger fra Kärcher, har man et produkt, hvor en almindelig husholdningsstøvsuger har svært ved at følge med. Mange hverdagsopgaver er klaret med et snuptag, for eksempel kan den nemt fjerne bladene på terrassen eller endda klare større mængder vand på gulvet, hvis vaskemaskinen laver bøvl. Faktisk kan våd- og tørstøvsugeren bruges, hvis kælderen er blevet oversvømmet og der ligger et par centimeters vand over hele gulvet.
Kärchers kraftfulde WD-serie af våd- og tørstøvsugere kan bruges til det mere grove arbejde i hjemmet.
– Våd- og tørstøvsugeren kan med fordel bruges til ombygningen, i værkstedet, garagen, kælderen, skuret, bilen eller haven, hvor den kan suge gipsstøv, murstøv, slibestøv, savsmuld, blade, småsten mm afhængig af størrelse og sugeevne. Hvis du bruger din almindelige støvsuger til det, vil den typisk ikke holde ret længe og den vil være meget beskidt at få ind på dit pæne stuegulv bagefter, fortæller Charlotte Bang, der er er salgschef hos Kärcher.
Charlotte fortæller, at Kärchers våd/tør-støvsuger er den perfekte makker til eksempelvis hjemmeværkstedet.
– Flere af modellerne kan tilsluttes el-værktøj som for eksempel en slibemaskine, så den suger slibestøvet væk, mens du arbejder. Hvis du tilslutter et el-værktøj vil værktøjet overtage tænd/sluk styringen af støvsugere – så tænder du slibemaskinen går støvsugeren automatisk i gang.
I videoen kan du se, hvad familien ellers har brugt deres våd- og tørstøvsuger fra Kärcher til.
Overraskende sugeevne
Familien Smart, der har sagt ja til at lade idényt, Punkt1 og Expert forvandle deres hjem på Midtfyn til det ultimative smarthome, har testet Kärchers våd- og tørstøvsuger igennem de sidste par måneder.
Faren i familien, Brian, er selvstændig håndværker og har blandt andet brugt støvsugeren, da han skulle slibe et bord. Han har endda brugt våd- og tørstøvsugeren til at rense et afløb på badeværelset.
Brian er specielt glad for støvsugeren, når han skal rengøre bilen.
– Den er god til bilen, fordi der er så meget forskelligt tilbehør. Den kan suge alt!
Familien har også brugt våd- og tørstøvsugeren, hvis der er røget et glas på gulvet.
– Den suger det hele, både væske og glaskår, og så hælder du det bare ud i skraldespandet bagefter, fortæller Brian.
Ét sted, hvor familien endnu ikke har haft mulighed for at bruge den, er i haven. Brian fortæller, at det var en af de funktioner, han syntes, der var spændende, da de blev introduceret for støvsugeren, så han glæder sig til lunere vejr.
Kårcher har flere forskellige typer af våd- og tørstøvsugere. Se udvalget her.