12 smarte funktioner i din iPhone
Man kan bruge et helt liv, før man har lært sin iPhone at kende til bunds. Der er så mange smarte funktioner, som let går ens næse forbi, og det er der navnlig, hvis man ikke har en teenager ved hånden, som man kan spørge til råds.
Men mindre kan også gøre det. Her er en genvej til 12 nemme måder at få mere ud af din iPhone på.
1. iPhone som vaterpas
Står du og mangler et vaterpas? Det kunne for eksempel være for at få billedet på væggen til at hænge lige. Det kan du bruge iPhonen til.
Først skal du finde app’en “Kompas” på din iPhone. Derefter skal du swipe til venstre. Så er kompasset klar til brug.
2. Få notifikationer ved hjælp af blink
Vil du gerne undgå forstyrrende bip og vibrationer fra din telefon? Så prøv at indstille din iPhone til at lyse, når du modtager beskeder og lignende. Måske passer små LED-lysglimt bedre ind i den måde, du omgås med din iPhone.
Dette kan du gøre ved at gå ind i: Generelt > Tilgængelighed > LED-blink til advarsler.
3. Hvad er det, der sluger strømmen på iPhonen?
Løber din iPhone alt for hurtigt tør for strøm? Ved at bruge iPhonen batterifunktion kan man heldigvis hurtigt finde frem til synderen.
Gå ind i: Generelt > Batteri. Scroll ned til “Batteribrug”. Her kan du se (opdelt på procent), hvor meget alle dine apps og andre funktioner hver for sig bruger af strøm.
4. Bliv puttet af din iPhone
Under “Ur” finder du funktionen “Sengetid”. Har du eller dine børn en tilbøjelighed til at blive oppe for længe, så kan du med denne funktion indstille din iPhone til at give besked, når din eller børnenes faste sengetid nærmer sig.
5. Skjul fotos
Vil du gerne undgå, at dine kollegaer eller venner ved et uheld får dine mest pinlige eller fjollede billeder at se, når du viser dine feriebilleder eller andet frem på din iPhone?
Vælg det eller de fotoer, du gerne vil hemmeligholde, når du viser dine billeder frem. Tryk på deleknappen og vælg: “Skjul”. Nu kan billedet kun ses under visningsformatet “Album”.
6. Brug iPhonen som trackpad
Er du træt af at ramme ved siden af, når du forsøger at redigere i din tekst? Det kan undgås ved at bruge iPhonens trackpad-funktion.
Tryk med fingeren på skærmen for at aktivere trackpaden. Når den er klar, kan du i ro og mag og med større sikkerhed guide dig selv hen til det præcise sted i teksten, som du ønsker at arbejde med.
7. Fjern sidste indtastning på lommeregneren
Det er bare SÅ irriterende, når man taster et chiffer forkert ind i lommerregneren og derfor er nødt til at starte forfra. Den gode nyhed er, at det behøver man slet ikke at gøre.
Bare swipe til venstre eller til højre i feltet med de indtastede tal. Det vil fjerne det sidste tal, du har skrevet ind – og kun det.
8. Se flere funktioner i lommeregneren
Brug iPhonens landskabsvisning til at se et meget større udvalg af matematiske funktioner på din lommeregner.
9. Brug dine kontakters kælenavne
Få Siri til at sige dine venners eller din families kælenavne, når de ringer. Det kan du gøre ved at gå ind i “Kontakter”
Vælg Rediger > Tilføj felt > Kaldenavn – eller en af de mange andre muligheder der er.
10. Indtast nødinfo
Der er en “hemmelig” app på iPhone, som på det seneste har fået en del opmærksomhed. Det er Nødinfo, som er en del af Sundheds-app’en på iPhone.
I Nødinfo kan du indtaste vitale oplysinger om dig selv såsom blodtype, brug af medicin og allergier. Disse informationer kan tilgås direkte fra pauseskærmen uden kodeord. Det kan være en store fordel, hvis ejeren af en iPhone for eksempel i tilfælde af en ulykke bliver fundet i en tilstand, hvor man ikke kan få kontakt med vedkommende.
11. Find din iPhone
“Find din Iphone” er også en velbelyst og nyttig app.
Hvis du har tastet dit login til dit Apple-Id ind, så kan du spore, hvor i verden din mobil befinder sig, hvis du enten har mistet den, eller den er blevet stjålet.
12. Brug søgefunktionen i indstilllinger
Der var engang, hvor det var et mareridt at finde den funktion, man søgte, på sin iPhone. Den tid er forbi. I indstillinger er der nu også på iPhone en dialogboks med et tydeligt forstørrelsesglas. Her kan du taste det ind, du søger – så gør iPhonen resten for dig.