DAB-radio er død
DAB-radio har fået en udløbsdato. Den 1. oktober 2017 dør signalet.
Det sker i overenstemmelse med et bredt politisk folketingsflertal i mediaftalen for 2015-18. Det kan medføre, at du pludselig ikke længere kan høre radio på din ældre DAB-radio.
Hvem bliver berørt?
Der er ingen, der ved præcis, hvor mange der lytter til radio på de snart ubrugelige DAB-apparater.
I dag ejer ca. 45 % af alle husstande en DAB-radio. Det drejer sig om lidt mere end 900.000 danskere. Det vurderer i hvert fald kampagnesitet Mere Radio, der står i spidsen for den oplysningskampagne om DAB+, som i disse måneder kører for fuld dampradio.
Ifølge Mere Radio vil overgangen til DAB+ betyde, at mellem 200.000 og 400.000 danskere ikke længere kan bruge deres DAB-radioer.
DAB+-radio længe leve!
Det er der sikkert en del radioejere, der vil ærge sig over. For så længe har DAB-radio (Digital Audio Broadcasting) jo ikke været i luften. Partierne bag medieforliget har dog vurderet, at gevinsten var tilstrækkelig stor til at lukke for signalet nu. Her er nogle af fordelene:
- DAB+ giver mulighed for at finde plads på sendenettet til endnu flere både landsdækkende og regionale kanaler.
- Der vil med DAB+ blive gjort plads til 18 nye landsdækkende kommercielle kanaler og en lang række regionale kanaler.
- DAB+ benytter et nyt format til at gengive lyd, som giver en forbedret lydkvalitet i forhold til DAB.
Har jeg en DAB- eller en DAB+-radio?
Hvis din radio ikke kan opfange noget signal efter d. 1. oktober er der meget, der tyder på, at du har en DAB-radio. Her er nogle af de andre måder, du kan tjekke, hvillken type DAB-radio, du har:
- Kig i bunden af din radio, Der vil der højst sandsynligt stå, om det drejer sig om en DAB- eller en DAB+-radio
- Er din radio købt før 2012, er der meget, der taler for, at du er en af de uheldige.
- Den 1. oktober 2017 skal du under alle omstændigheder genindstille din radio. Den er gal, hvis du herefter ikke kan høre radio på den.
- Danmarks Radio P4 har allerede længere sendt radio i DAB+-formatet. Hvis du ikke før den 1. oktober 2017 kan høre P4 på din radio, så er der meget, der tyder på, at din radio kun er en DAB-radio.
Læs også: Hvor får du det mest intelligente hjem: Hos Apple, Amazon eller Google?
Hvad gør jeg med min DAB radio efter 1/10?
Er din DAB radio af den forkerte slags, behøver det ikke at betyde, at du ikke kan lyttte til DAB+-radio efter den 1. oktober. Her er nogle af de ting, du til den tid kan gøre med din DAB-radio:
- Smid den ud
- Forær den væk. Der er helt sikkert andre lande, der stadig har tændt for DAB-signalet.
- Har din radio en lydindgang (aux-indgang), kan kan man købe en ekstern DAB+ tuner og tilkoble den. Dette kaldes for en DAB+-adapter.
- Der er stadig mulighed for at lytte til radio via internettet, på en computer, på en tablet eller smartphone og på vise typer af fjerrnsyn.
- Anskaf dig en DAB+ radio.
Vil du vide mere om overgangen fra DAB til DAB+?
Kampagnen Mere Radio er finansieret af Kultur- og Slotsstyrelsen og varetages af kommunikationsbureauet “Primetime”.
På Mere Radio’s hjemmeside, mereradio.dk, finder du en nyttig side med spørgsmål & svar (Q&A) til overgangen fra DAB til DAB+. Find den her.