Farver påvirker humøret
Farver har stor effekt på vores humør og på måden, vi opfatter ting på. Eksempelvis kan rød have en ophidsende effekt, gul kan hjælpe os med at koncentrere os bedre, og grøn får os til at slappe af.
Derfor giver det også god mening, at man blandt fjernsynsproducenter er begyndt at tænke mere og mere i, hvordan man kan udnytte farveskalaerne, så de rækker ud over, hvad du oplever på selve skærmen.
Fjernsynets farver har altså på den måde en stor betydning for, hvordan du oplever det, du ser. Derfor findes der en række smarte tv, der gør det muligt for dig at få en endnu bedre oplevelse, når du eksempelvis ser nyheder, film eller tv-serier.
– Vi ved, at hver farve har en særlig virkning på vores hjerne og påvirker vores humør derefter. Fx forstærker rød vores energiniveau og virker emotionelt ophidsende. Lilla gør os afslappede, og gul virker følelsesmæssigt opløftende. Forestil dig så den samlede påvirkning af farverne fra din TV-skærm blive yderlige forstærket af vores nye Ambilight-teknologi. Det er en enormt intens oplevelse for seeren, fortæller Rod White, der er chefdesigner hos Philips.
Lysende på det imponerende tv er placeret på bagsiden.
Det smarte tv til det smarte hjem
Ambilight er et lyssystem, der blev udviklet af Philips tilbage i 2002, men siden da er funktionen kun blevet mere imponerende. Producenter som Samsung, LG og Sony har efterfølgende også designet fjernsyn med lignende farverige og imponerende effekter.
Systemet virker på den måde, at lyset omkring fjernsynet skifter farve i takt med den farve, du ser på skærmen. En effekt der, ifølge Philips, skulle gøre fjernsynsoplevelsen endnu mere fantastisk. Som en alternativ funktion kan lysene også bruges og indstilles i forhold til, hvilke farver der præger dit hjems indretning.
Et fjernsyn med Ambilight er utvivlsomt et fjernsyn, der i kombination med stilrent og skarpt design vil gøre hjemmet til det ultimative smarthome, hvor hjemmets teknologi betyder, at de digitale produkter bliver endnu mere funktionsdygtige og imponerende.