Nu kan du ikke kun styre temperaturen præcist på ovnen. Nu kan du også gøre det med dine gryder og pander.
Det er det danske firma Ztove, som har opfundet en ny form for kogegrej med integreret temperatursensor, der ‘taler’ med kogepladen. Temperatursensoren sender således kontinuerligt data til kogepladen og fortæller præcis, hvilken temperatur kogegrejet har.

Det eneste, du skal gøre, er at indstille den ønskede temperatur via en app på telefonen, og derefter vil kogegrejet selv regulere effekten, så den ønskede temperatur rammes og fastholdes. Du vil altså ligesom med en ovn kunne bevæge dig væk fra panden, uden at du skal bekymre dig om, at den overopheder.
Ztoves pander og gryder virker på alle induktionskogeplader. Dog er det ikke muligt at kontrollere temperaturen gennem appen med mindre din kogeplade er opgraderet med Ztove-teknologi. Kogeplader fra Ztove koster mellem 10.000 og 20.000 kroner, men det er også muligt opgradere visse kogeplader.