Ny undersøgelse: Danskerne gider ikke dette

Selvom vi godt ved, at affaldssortering er vigtigt for miljøet, er det tilsyneladende svært for os danskere at få det gjort. Forsker peger på flere forskellige forhindringer.
Affaldssortering af plast, pap, metal, glas og batterier.

Foto: Getty Images

En ud af tre danskere synes, det er for besværligt at affaldssortere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Fagbladet 3F. 7 % svarer, at de er helt enige i, at affaldssortering er for besværligt, mens 24 % er delvist enige. Det skriver 3F.

Selvom de fleste synes, at vi skal og bør affaldssortere, så kan der alligevel være langt fra handling til ord. Men det skyldes ikke manglende lyst eller dårlig indstilling, mener Ashley Brereton, direktør og stifter af virksomheden Brave, som rådgiver om adfærdsdesign og nudging – altså hvordan man får mennesker til at agere anderledes og handle på bestemte måder uden at være belærende. 

Manglende mentalt overskud 

Ifølge Ashley Brerenton har vi rigtig meget at tænke på i hverdagen. Det kræver mentale ressourcer at affaldssortere, og du skal have tid, vilje, mening og motivation for at gøre det. Motivationen kan falde i løbet af dagen, hvor andre ting bliver vigtigere såsom at løbe en tur, slappe af foran tv’et eller bruge tid sammen med børnene. 

– Har man været på arbejde 37 timer, hentet børn, skal prøve at få en weekend til at fungere og oveni tænke på affaldssortering i ti fraktioner? Det kan godt være, at reglerne virker, men de taler til det perfekte menneske, og det eksisterer ikke, siger Ashley Brereton.

Han udtaler yderligere, at han synes, affaldssorteringsreglerne er blevet alt for komplekse. Brereton vil ikke gisne om de direkte konsekvenser, men udtaler, at det burde være mere simpelt, så man ikke kommer til at fejle. For hvis man fejler, får man det at vide – men omvendt får man ikke ros for at affaldssortere korrekt. Og ros er en vigtig faktor for motivationen. 

Praktikaliteter spænder ben for sorteringen

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Anders Branth Pedersen, har i samarbejde med kollegaer fra både Københavns- og Aarhus Universitet undersøgt danskernes affaldssorteringsadfærd for Miljøstyrelsen. Seniorforskeren fortæller, at der generelt er stor opbakning til sorteringen. Men hvis det bliver for besværligt, falder villigheden til at yde en indsats. Først og fremmest handler det om praktikaliteter. 

Mange unge bor i en lille lejlighed, hvor køkkenet kun har plads til køl og frys samt halvanden meters bordplads. Her er det altså upraktisk og svært at få plads til de mange sorteringsspande, som affaldssorteringen kræver. Undersøgelsen viser, at cirka en tredjedel oplever indendørs pladsudfordringer, og det medvirker til at nedsætte villigheden til at sortere. 

Derudover er der forskel på, hvor meget affald en enkelt husholdning producerer. En familie på fire producerer sandsynligvis så meget skrald, at man dagligt skal ud med affald. Dermed kan det give rigtig god mening at sortere sit affald. Men bor man alene, kan det tage mange dage, før skraldespandene er fyldte og skal tømmes. Det kan skabe lugtgener og gøre det lettere blot at fylde det hele i én spand. Faktisk viser undersøgelsen, at 28 % oplever lugtgener fra madaffald, og det har negativ indflydelse på villigheden til at sortere. 

Sidst, men ikke mindst, så kan en stopklods for sorteringen være, at nogle affaldstyper kræver rengøring forud for sortering. 

– Står man for eksempel med en bakke, der drypper af kødsaft, vil man måske ikke have den over i noget rent usorteret plast. Så ryger den nogle gange i restaffald, siger Anders Branth Pedersen.

Slutteligt viser undersøgelsen, at danskerne kræver information om, hvordan affaldet bliver genanvendt, for at få motivation til at sortere det.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler