Støvsugere med laser-sigte: Nu kan dit gulv blive HELT rent

Disse støvsugere med grønt laser-lys kan afsløre mikroskopisk støv, og på den måde kan du få et renere gulv med den kommende generation af støvsugere uden slanger og ledninger.

Efter at have været huset rundt med støvsugeren ser din bolig dejligt ren ud. Men er gulvet nu også helt rent alle steder?

Det korte svar er, at det er gulvet IKKE. For der er masser af støv, som traditionelle støvsugere og robot-støvsugere ikke får op, selvom gulvet på overfladen ser rent ud.

En masse støv er mikroskopisk i størrelse, og det støv kan mennesker slet ikke se med det blotte øje.

Men det er der råd for.

Firmaet Dyson har udviklet støvsugere med indbygget grønt laserlys, der kan afsløre helt mikroskopisk støv. Den grønne farve har firmaet valgt, fordi den er behagelig og tydelig at se for det menneskelige øje.

Laser afslører skjult skidt og støv

I støvsugeren er der indbygget en akustisk støv-overvågning. I kombination med en særlig sensor, der øger sugestyrken afhængig af gulvets overflade, sikrer det en effektiv støvsugning.

Det grønne laser-lys kommer ud af støvsugeren i en højde af 7,3 millimeter fra gulvets overflade.

  • De seneste 12 måneder har budt på endnu mere tid indenfor, og derfor vil de fleste være sikre på, at hjemmet er helt rent. Vores nyeste støvsugere bruger derfor laserteknologi til at afsløre skjult skidt og støv, siger James Dyson, chefingeniør og grundlægger af Dyson, i en pressemeddelelse.

Firmaet lancerer i uge 30 2021 – dvs. sidst i juli – i Skandinavien to typer af støvsugere med det grønne laser-lys.

Til Niels Artikelbillede1

Samtidig er selve betjeningen af de to støvsugere lidt forskellig. Men det er langt hen ad vejen et spørgsmål om smag og behag i forhold til, om du foretrækker den ene eller den anden.

For begge støvsugere gælder også, at de er uden slanger og ledninger. De er samtidig ikke så store, så du kan hænge din støvsuger på et vægophæng, når du er færdig med at bruge den.

Til Niels Artikelbillede2

Selve mundstykket er også designet til, at det bliver nemmere at få bånd og hår op i støvsugeren, uden at de filtrer sig sammen. Det er navnlig godt for dig, hvis du har kæledyr, som har det med at fælde. Hundens kurv kan med andre ord for eksempel blive helt fri for hundehår.

Støvsuger med bevægeligt mundstykke

Dyson lancerer også en tredje ny støvsuger, og den er lidt anderledes end de to andre.

Den hedder Dyson Omni Glide, og den har ikke grønt laser-lys. Til gengæld har den som den første støvsuger i verden et 360 graders bevægeligt mundstykke.

Det betyder, at dette mundstykke bedre kan komme til at få fat, hvor andre støvsugere ikke kan få fat. Det gælder for eksempel i trange kroge og under møblerne – også fordi mundstykket er mindre end normalt.

Det bevægelige mundstykke har samtidig den fordel, at det både fjerner det synlige snavs og det fine støv. Navnlig er det effektivt på hårde gulve, som man ofte ser i (ejer)lejligheder.

Til Niels Artikelbillede3

Dyson Omni Glide kommer også i handlen i Danmark i uge 30.

Mest læste artikler