Mørket rammer midaldrene kvinder hårdest
Hver femte af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at mørket er det værste ved vinteren, og hver tredje synes, at vinteren er hård at komme igennem. Det er især kvinder i 50’erne, der bliver ramt af vintermørket, mens dem der klarer sig bedst igennem er de vestjyske mænd over 60 år.
Sidste års snevejr sidder stadig i kroppen
En tredjedel af alle adspurgte svarer, at glatte veje og trafikproblemer er noget af det værste ved vinteren. Efter de sidste par års hårde vintervejr har villaejerne forberedt sig, hvis det samme skulle ske denne vinter. De tre mest populære gøremål er brændekløvning, storindkøb af vejsalt og isolering af huset. Og 10 pct. har simpelthen valgt at forberede sig ved at købe en rejse sydpå.
Det værste ved vinteren – Villaejernes top 5
1. Mørket (21 pct.)
2. Varmeregningen (19 pct.)
3. Trafikproblemer generelt (16 pct.)
4. Glatte fortove og veje (16 pct.)
5. Kulden (10 pct.)
Det bedste ved vinteren – Villaejernes top 5
1. Indendørs hygge (44 pct.)
2. Sneklædt have og landskaber (40 pct.)
3. At man ikke kan/behøver at arbejde i haven (8 pct.)
4. Skøjte og kælketure (3 pct.)
5. Kulden (1 pct.)